Gå til hovedindhold
Nyhed

Besøgsrestriktioner er ophævet - Redigeret 22. marts

På den baggrund har vi samlet vigtig information til jer, der er pårørende, da besøg fortsat skal gennemføres på en forsvarlig måde

Kære pårørende

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 25. februar 2021 meddelt, at de midlertidige besøgsrestriktioner på kommunens plejecentre, undtaget Plejecenter Baunehøj, er ophævet. Det indebærer, at der nu er adgang for besøgende på plejecentrene uden restriktioner.

Årsagen til, at Plejecenter Baunehøj fortsat er omfattet af besøgsrestriktioner er, at beboerne endnu ikke er færdigvaccinerede. De sidste vaccinationer finder sted søndag den 28. februar 2021, og vi forventer, at besøgsrestriktionerne vil blive ophævet 7 dage efter.

22-03-2021: Besøgsrestriktioner på Plejecenter Baunehøj er ophævet

Besøg skal gennemføres på en forsvarlig måde

Selv om besøgsrestriktionerne er ophævet, så skal besøg på både indendørs og udendørs arealer gennemføres på en forsvarlig måde ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bl.a. god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.

Ved besøg gælder

  • Indendørs besøg gennemføres som udgangspunkt i borgerens bolig, hvis det er muligt at holde passende afstand til andre. Hvis borgers bolig kan tilgås gennem en terrassedør, skal denne adgangsvej så vidt muligt anvendes som ind- og udgang.
  • Besøg kan også foregå i besøgslokale, og i så fald skal der aftales tid til dette med plejecenterets ledelse.
  • Besøg på indendørs fællesarealer kan kun ske ved aftale med plejecenterets ledelse, og såfremt at der kan sikres god afstand og tilstrækkelig hyppig og grundig rengøring
  • Besøgende skal respektere Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forebyggelse af smitte, herunder:
    • Vaske hænder med vand og sæbe eller afspritte hænder ved ankomst og efter besøget. Der er håndsprit tilgængeligt ved indgangen eller i boligen/på stuen
    • Så vidt muligt holde 2 meters afstand mellem jer og jeres pårørende ud fra et forsigtighedsprincip. Det betyder, at fysisk kontakt bør undgås, men hvis det ikke er muligt, bør I gøre det kortvarigt og udføre håndhygiejne efter kontakten, både hos jer selv og jeres pårørende
    • Bære mundbind/visir ved besøg i bolig/besøgsrum, hvis I ikke kan holde 2 meters afstand
    • Undgå at røre ved for mange genstande/overflader under jeres besøg med henblik på at mindske kontaktflader
    • Luft ud under og efter besøg
  • Der skal bæres mundbind/visir på alle fællesområder (lovkrav)

Vi vil gerne opfordre jer til at holde jer løbende orienteret på vores hjemmesider om eventuelle ændringer, og hvis I er i tvivl om noget, er I velkomne til at rette henvendelse til personalet eller ledelsen.

Vi håber, at vi fortsat passer godt på hinanden og glæder os til at få besøg af jer.