Gå til hovedindhold
Du er her:

Servicepakken

Se hvilke ydelser der er i servicepakken, hvad de indeholder og hvad de koster. Ydelserne er valgfrie og betales månedsvis forud.

  • Morgenmad kr. 780,-

    Formiddagsdrik er indeholdt i prisen.

  • Formiddagsmåltid kr. 259,-

    Indeholder frugt og proteindrik.

  • Middagsmad (varm mad) kr. 1.585,-

    Eftermiddagsdrik er indeholdt i prisen.

  • Biret kr. 259,-

    Dækker forret eller dessert til middagen.

  • Aftensmad (kold mad) kr. 1.320,-

    Aftendrik er indeholdt i prisen.

  • Toiletartikler kr. 165,-

    Dækker kam, tandbørste, neglefil (træ), neglerenser (træ), neglebørste, vatpinde, engangsbarberredskaber, tandpasta, engangspapirlommetørklæder, hudplejecreme, hårshampoo, olievask (intimvask), fugtighedscreme, håndsæbe, engangsvaskeklude og toiletpapir.

  • Rengøringsartikler kr. 72,-

    Dækker toiletbørste, toiletrens, mild skurecreme, universalrengøringsmiddel, kalkfjerner, støvsugerposer, inventarfiberklude, moppestang, gulvfiberklude samt skraldeposer til boligen og en del af fællesarealerne. Rengøringsartikler og -midler skal være de af institutionen og Arbejdstilsynet godkendte dvs. de skal være SVANE-mærket.

  • Vask af eget tøj kr. 35,- (kr. 275,- i afdeling A)

    Dækker vask af dit personlige kropstøj, hvis det er mærket. Du er selv ansvarlig for, at tøjet mærkes med den form for mærke, der findes på institutionen. Hvis du ingen pårørende har til at hjælpe dig, gør vi det gerne. Der beregnes ikke ekstra betaling hvis behovet for vask stiger som følge af sygdom eller lign.

    Tøj der skal renses er for egen regning.

  • Vask og leje af linned kr. 226,-

    Vask og leje af linned kan ske gennem Solgården. Af kapacitetsmæssige årsager kan vi ikke påtage os at vaske privat linned.

  • Vinduespudsning kr. 55,-

    Dækker pudsning af vinduer i din bolig samt en del af vinduerne i fællesarealerne.

    Vinduerne pudses 3-4 gange årligt.

  • Tandpleje kr. 44,-

    Omsorgstandpleje er forebyggende og behandlende tandpleje, tilpasset dine behov og dine muligheder for at gennemføre behandling. Den Kommunale Tandpleje tilbyder

    • Regelmæssig undersøgelse af tænder og evt. proteser
    • Rådgivning om renhold af tænder og evt. proteser
    • Forebyggelse af tandsygdomme og lidelser i munden
    • Behandling af symptomer og sygdomme i tænder og mund
  • Sociale aktiviteter

    Dækker deltagelse i forskellige sociale aktiviteter som f.eks. udflugter. Dækker ligeledes indkøb af slik, chips og drikkevarer m.m. til udflugter samt fælles hyggestunder i afdelingen.

    Prisen varierer fra afdeling til afdeling.